Til forsiden
Sitemap    Log in    Kontakt   

Om Ballerup Kommune

Ballerup ligger kun 15 km nordvest for Københavns centrum, og er dermed den i Bycirkel-samarbejdet, der ligger tættest på hovedstaden.

Kommunens byområder er udbygget omkring tre af de oprindelige lands- og stationsbyer langs Frederikssundsvejen og jernbanen: Skovlunde, Ballerup og Måløv. Ballerup har fra gammel tid været områdets vigtigste bysamfund, hvor en række overordnede by-funktioner var placeret.

Ballerup Kommune har i gennem flere år arbejdet for såvel miljømæssig, økonomisk som social bæredygtighed og vil også gøre det fremover. Således videreføres løfterne fra det globale topmøde i Rio i 1992, hvor alle lokale kræfter blev bedt om at lave en lokal udviklingsplan – en Agenda 21 plan, der samtænker den lokale og den globale udvikling.

Grundlaget for kommune er at den satser på mennesker. Det betyder, at motion, miljø, sundhed og viden er højt prioriterede indsatsområder. Det betyder bl.a. store grønne områder med haver, parker, pladser, marker og skove skal indbyde til motion, rekreative og kulturelle aktiviteter. Ballerup går foran med bæredygtige løsninger og bekæmpelse af klimaforandringer for at skabe en grøn og sund puls i kommunen. 

Ballerup Kommune har nogle høje ambitiøse klimamål. På lang sigt er visionen, at kommunen som helhed er CO2-neutral. På kortere sigt skal CO2-udslippet reduceres med 25% inden 2015 målt i forhold til 2006.

Ballerup Kommune er blevet kåret til årets vækstkommune 2008, fordi den har den største andel af beskæftigede i erhverv med vækstpotentiale. Desuden er Ballerup den kommune i Øresundsregionen, der har den største koncentration af virksomheder og arbejdspladser uden for København.

Kommunen i tal

  • Indbyggertal: 47.695
  • Arbejdsstyrken: 23.369
  • Antal km2: 34,09
  • Kirkeskat: 0,70 %
  • Kommunal skatteprocent: 25,5 %
  • Sundhedsbidrag: %
  • Kommunal dækningsafgift: 10 ‰
  • Kommunal grundskyld: 28,89 ‰

Hjemmeside: www.ballerup.dk

Kommunen i tal opdateret september 2010.

Bycirklens sekretariat 2011 - Egedal Kommune - Rådhustorvet 2 - 3660 Stenløse - tlf. 7259 6238 - info@bycirklen.com