Til forsiden
Sitemap    Log in    Kontakt   

Om Egedal Kommune

Egedal Kommune byder på perfekte forhold for familien og er samtidig den perfekte ramme for virksomheder, som ønsker at tilbyde deres medarbejdere attraktive og trygge boligforhold tæt på arbejdspladsen.

Egedal Kommune byder på mange velfungerende børneinstitutioner og skoler, som er kendt for et højt pædagogisk og fagligt niveau. Ligeledes ligger Stenløse Gymnasium i kommunen. Universiteter, handelsskoler, tekniske skoler og næsten alle andre uddannelsesinstitutioner findes i hovedstadsregionen.

Et aktivt idræts- og kulturliv giver mange muligheder for at dyrke familiens fritidsinteresser. Skov og strand er tæt på. Der er idrætsanlæg til næsten alle former for sportsgrene, blandt andet tennis, svømning, ridning og mange boldbaner. Golf kan dyrkes i lokalområdet på Danmarks største golfcenter.

Alle indkøb kan klares lokalt. Med direkte adgang fra S-tog ligger butikscentre, som byder på alle former for specialbutikker og større supermarkeder.

Kommunen i tal

  • Indbyggertal: 41.588
  • Arbejdsstyrken: 22.765
  • Antal km2: 125,79
  • Kirkeskat: 0,76 %
  • Kommunal skatteprocent: 25,70 %
  • Sundhedsbidrag: 8,00 %
  • Kommunal dækningsafgift: 5,31 ‰
  • Kommunal grundskyld: 23,980 ‰

Ifølge kommuneplan (2009-2021) forventes et samlet boligbyggeri i den 12-årige planperiode på ca. 1200 boliger. Der er plads til betydelig flere boliger indenfor de udlagte byudviklingsarealer, men en del af udbygningen forventes først at ske efter 2021.

Kommunen rummer mere end 200 ha mere eller mindre stationsnære arealer til erhvervsudvikling, fordelt på 11 ha ved Værebro Erhvervsområde, 23 ha ved Kong Svends Park, 89 ha ved Kildedal samt 82 ha ved Egedal Station. Det svarer til ca. 20.000 nye arbejdspladser. 

Hjemmeside: www.egedalkommune.dk

Kommunen i tal opdateret september 2010.

Bycirklens sekretariat 2011 - Egedal Kommune - Rådhustorvet 2 - 3660 Stenløse - tlf. 7259 6238 - info@bycirklen.com